Moderklubben, Nørlem/Nr. Nissum KFUM & K, til Lemvig Thyborøn Håndbold blev stiftet den 7. september 1969 efter Arne Pedersen tilbage i 1967-68 fik idéen til at sammenlægge klubberne Nr. Lem GF og Nr. Nissum KFUM. Under Arnes håndboldkarriere, som både foregik i Nr. Lem GF og Nr. Nissum KFUM, kunne han se at ved at parre talenterne i Nr. Lem sammen med de mere erfarne og rutinerede spillere i Nr. Nissum, så var der gode muligheder for at skabe et rigtig godt hold. Efter et omdiskuteret “ægteskab” imellem de to klubber lykkedes det i 1969 at skabe fundamentet for den håndboldklub og forening, som vi kender i dag.

Meget er sket siden stiftelsen i 1969, hvor der blandt andet har været flere navneændringer. Idag går håndboldklubben under navnet Lemvig-Nissum Håndbold (LNH) efter en delvist sammenlægning mellem NNFH Lemvig og Gudum Nissum Idræts Forening – også kaldet GNIF. Damesenior blev de første i klubsamarbejdet, hvor de siden 2013 har gået under samme klubnavnet, LNH. Det er dog først efterfølgende den 31. maj 2019, at NNFH-Lemvig overtog håndboldafdelingen fra GNIF, og hermed skabte foreningen Lemvig-Nissum Håndbold, som i dag huser Lemvig kultur og fritidscenter, Østhallen i Nissum og Nr. Nissum Efterskole.

Reference: Jubilæumsskrift udgivet i anledning af NNFH-Lemvigs 50 års jubilæum